Pastinak er en af de rodfrugter, der for alvor er værd at genopdage. Den ligner en bleg gulerod, men smager helt sin egen: sød, jordet og med et strejf af nødder og krydderi. Engang var pastinakken en hjørnesten i det danske vinterkøkken – før kartoflen overtog pladsen – og i dag er den tilbage som en elsket efterårs- og vintergrøntsag, ikke mindst ovnbagt, hvor sødmen for alvor folder sig ud. Her gennemgår vi, hvad pastinak kan bruges til, hvordan du opbevarer og tilbereder den, og hvilke vitaminer og mineraler roden indeholder.
Pastinak hører til skærmplantefamilien og er dermed i familie med gulerod, persille og knoldselleri. Den forveksles ofte med persillerod, som den ligner til forveksling, men de to smager forskelligt: pastinakken er den sødere og mildere af slagsen, mens persilleroden har en skarpere, mere urteagtig smag.
Læsetid: 2 min.Opdateret: 2. oktober 2026
Indhold:
Fakta om pastinak
- Familie: Skærmplantefamilien, beslægtet med gulerod, persille og knoldselleri.
- Sæson: Efterår og vinter – og den bliver endnu sødere efter den første nattefrost.
- Kalorier: Omkring 55-75 kcal pr. 100 gram – lidt mere end gulerod på grund af det højere indhold af naturligt sukker.
- Rig på: Kostfibre, C-vitamin, K-vitamin, folat og kalium.
Derfor bliver pastinak sødere om vinteren
En af pastinakkens charmerende særheder er, at den faktisk smager bedst, når det er blevet koldt. Når planten rammes af frost, begynder den nemlig at omdanne en del af sin stivelse til sukker som en naturlig frostbeskyttelse – og resultatet er en mærkbart sødere og mere aromatisk rod. Det er derfor, pastinak traditionelt høstes sent og regnes for en ægte vintergrøntsag. Køber du pastinak midt om vinteren, får du altså som regel den sødeste udgave.
Hvad kan pastinak bruges til?
Pastinak er alsidig og trives især dér, hvor dens sødme kan komme til sin ret:
- Ovnbagt i stave eller tern med olie, salt og timian – den helt klassiske og bedste tilberedning.
- Kogt og moset, enten alene eller blandet med kartoffel for en sødere mos.
- Blendet i en cremet, fløjlsblød pastinaksuppe.
- Skåret tyndt og bagt til sprøde pastinakchips.
- I vintergryder og sammenkogte retter, hvor den giver dybde og sødme.
Som en mættende og plantebaseret rodfrugt passer pastinak fint ind i kødfri menuer og i efterårets sunde kasser, hvor sæsonens rodfrugter ofte spiller hovedrollen.
Sådan opbevarer du pastinak
Som ægte vintergrøntsag er pastinak nem at have liggende. Opbevaret køligt, tørt og mørkt holder pastinakkerne sig i flere uger i køleskabet – og endnu længere i et koldt kælderrum. Sidder der grøn top på, så skær den af inden opbevaring, da den ellers trækker fugt og saft ud af roden og får den til at blive blød hurtigere.
Har du skrællet eller skåret pastinak i forvejen, bør du pakke stykkerne tæt ind og bruge dem inden for et par dage. Skulle roden være blevet lidt slap, kan et par timer i koldt vand ofte give den noget af sprødheden tilbage.
Bedst i temperatur: Pastinak opbevares bedst koldt ved cirka 0-4 °C, hvor den holder længst.
Sådan tilbereder du pastinak
Pastinak skal som regel skrælles, præcis som en gulerod, inden den bruges. Er roden stor og gammel, kan den have en lidt træet kerne i midten, som du med fordel kan skære fra. Derfra kan pastinakken koges, dampes, steges eller ovnbages. Netop ovnbagning er værd at fremhæve: den høje varme karamelliserer det naturlige sukker, så pastinakken bliver sød, gylden og let sprød i kanterne. Skær stykkerne nogenlunde lige store, så de bliver færdige samtidig, og giv dem cirka 20-30 minutter ved omkring 200 °C.
Vitaminer og mineraler i pastinak
Pastinak er mere end bare sød – den er også en overraskende næringsrig rodfrugt med et pænt indhold af fibre. Den bidrager især med:
- Kostfibre – pastinak er blandt de mere fiberrige grøntsager og giver god mæthed.
- C-vitamin – bidrager til immunforsvaret.
- K-vitamin og folat – vigtige for blodet og celledeling.
- Kalium – hjælper med at regulere væskebalancen.
- Mineralerne magnesium og mangan samt en smule E-vitamin.
Pastinak indeholder lidt flere kalorier og kulhydrater end for eksempel gulerod, men til gengæld får du rigeligt med fibre og en naturlig sødme uden tilsat sukker. Som en del af en varieret kost er den et både nærende og mættende valg. Vil du læse mere om, hvordan grøntsager indgår i en sund hverdag, finder du vejledning hos Fødevarestyrelsen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på pastinak og persillerod?
De ligner hinanden, men pastinak er sødere og mildere, mens persillerod har en skarpere, mere urteagtig smag. Pastinak er desuden ofte lidt tykkere.
Hvorfor bliver pastinak sødere om vinteren?
Når pastinakken rammes af frost, omdanner den en del af sin stivelse til sukker som frostbeskyttelse. Derfor smager den sødest sent på sæsonen.
Skal pastinak skrælles?
Ja, som regel skrælles pastinak ligesom en gulerod. Store, gamle rødder kan have en træet kerne, som med fordel skæres fra.
Hvor længe kan pastinak holde sig?
Opbevaret køligt og tørt holder pastinak sig i flere uger i køleskabet og endnu længere i et koldt kælderrum.
Hvordan smager pastinak bedst?
Ovnbagt. Den høje varme karamelliserer sukkeret, så pastinakken bliver sød, gylden og sprød i kanterne.
Er pastinak sundt?
Ja. Pastinak er rig på kostfibre og bidrager med C- og K-vitamin, folat og kalium, dog med lidt flere kulhydrater end gulerod.
Pastinak i din måltidskasse
Vil du have pastinak og andre af sæsonens rodfrugter leveret med opskrifter, du bare følger, kan du danne dig et overblik over udbyderne og finde den kasse, der passer til din hverdag.
Måltidsbarometeret.dk er en uafhængig sammenligningstjeneste. Indholdet er til generel information og er ikke sundhedsfaglig rådgivning. Priser, sæson og vilkår kan ændre sig, så tjek altid de aktuelle oplysninger hos udbyderen.
På Måltidsbarometeret.dk gør vi det nemmere at finde relevant og overskuelig information om råvarer og måltidskasser. Vi lægger vægt på oplysninger om blandt andet anvendelse, opbevaring og næringsindhold.
Nogle sider indeholder reklamelinks til samarbejdspartnere, som kan give os provision. Det koster ikke ekstra for dig, og vi viser ikke nødvendigvis alle tilbud på markedet. Læs mere om hvordan vi tjener penge .
Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i bl.a. formidling af måltidskasser og lån, tv-pakker, bredbånd/telefoni og A-kasser. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.