Kort fortalt: Spinat er en grøn bladgrøntsag, der kan bruges både rå og tilberedt. Frisk spinat passer godt i salater og bowls, mens både frisk og frossen spinat kan bruges i pasta, supper, tærter, wokretter og måltidskasser. Spinat har et lavt energiindhold og bidrager blandt andet med folat, vitaminer, mineraler og kostfibre. Frisk spinat holder bedst køligt og bør bruges forholdsvis hurtigt.
Læsetid: 2 min.Opdateret: 9. oktober 2026
Indhold:
Hvad er spinat?
Spinat er en grøn bladgrøntsag med bløde blade og en mild, let jordagtig smag. Den findes både som almindelig spinat og babyspinat, hvor bladene høstes tidligere og derfor er mindre og mere spæde.
Babyspinat bruges ofte rå i salater og bowls, mens større spinatblade egner sig godt til tilberedning. Når spinat opvarmes, falder bladene hurtigt sammen, fordi de indeholder meget vand.
Spinat kan købes frisk, frossen, helbladet eller hakket. Frossen spinat er særlig praktisk til varme retter, mens frisk spinat giver mere struktur i salater og som topping.
Hvad kan spinat bruges til?
Spinat er en alsidig råvare, der passer til mange forskellige typer mad. Den milde smag gør den nem at kombinere med både grøntsager, æg, fisk, kylling og ost.
Spinat kan blandt andet bruges i:
- salater og bowls
- pastaretter
- lasagne
- supper
- wokretter
- tærter
- omelet og frittata
- karryretter
- ris- og nudelretter
- retter med laks eller kylling
- vegetariske retter
- måltidskasser
Spinat passer særligt godt sammen med hvidløg, citron, feta, parmesan, æg, kartofler, pasta, laks og forskellige krydderurter.
Kan spinat spises rå?
Ja, frisk spinat og især babyspinat kan spises rå.
Spinat, der skal bruges i salat, bør skylles grundigt under rindende koldt vand og derefter dryppe godt af. Fødevarestyrelsen anbefaler generelt omhyggelig skylning af grøntsager, især når de skal spises uden varmebehandling.
Babyspinat har en mild smag og blød struktur og fungerer derfor godt som alternativ til almindelig salat.
Større og lidt grovere spinatblade bliver ofte bedre, når de dampes, steges eller tilsættes direkte til en varm ret.
Hvordan skal spinat opbevares?
Frisk spinat holder bedst køligt i køleskabet. En temperatur omkring 5 °C er passende i et almindeligt køleskab.
Lad gerne spinaten blive i den originale emballage, eller læg den i en beholder, hvor bladene er beskyttet mod udtørring og samtidig ikke ligger meget fugtigt.
Det er bedst at vente med at skylle spinaten, til den skal bruges. Våde blade bliver hurtigere slappe og kan lettere begynde at rådne.
Hvor længe kan spinat holde sig?
Frisk spinat har forholdsvis kort holdbarhed og bør normalt bruges inden for få dage efter køb.
Friske blade skal være grønne og spændstige. Efterhånden som spinaten bliver ældre, bliver bladene slappe, mørkere eller slimede.
Fjern enkelte beskadigede blade, hvis resten stadig ser frisk ud. Spinat med mug, tydelig dårlig lugt eller slimede blade bør kasseres.
Frossen spinat har væsentligt længere holdbarhed og kan opbevares efter anvisningen på pakken.
Kan spinat fryses?
Ja, spinat kan fryses.
Hvis du har frisk spinat til overs, kan bladene skylles og blancheres kort i kogende vand. Køl dem hurtigt ned, pres overskydende vand fra og frys spinaten i mindre portioner.
Frossen spinat mister den sprøde struktur og egner sig derfor bedst til varme retter som pasta, suppe, lasagne, tærter og gryderetter.
Du kan også købe frossen hakket eller helbladet spinat, som ofte kan tilsættes direkte til varme retter.
Kan spinat genopvarmes?
Ja, retter med spinat kan godt genopvarmes.
Spinat indeholder naturligt nitrat. Derfor er det vigtigt, at rester af en tilberedt ret med spinat køles hurtigt ned og kommer i køleskabet.
Når retten skal spises igen, bør den gennemvarmes grundigt til mindst 75 °C.
Det gamle råd om, at spinat aldrig må genopvarmes, er derfor for enkelt. Det afgørende er korrekt nedkøling, kølig opbevaring og grundig genopvarmning.
Vitaminer og mineraler i spinat
Spinat har et lavt energiindhold. Rå spinat indeholder omkring 24 kcal, 2,6 gram protein og 1,9 gram kostfibre pr. 100 gram.
Spinat bidrager blandt andet med:
- folat
- K-vitamin
- beta-caroten
- C-vitamin
- jern
- magnesium
- kalium
- mangan
- kostfibre
Det præcise næringsindhold varierer efter sort, dyrkning og tilberedning. Rå spinat indeholder eksempelvis omkring 1,7 mg mangan pr. 100 gram.
Spinat indeholder jern, men jernet er plantebaseret og optages ikke på samme måde som jern fra kød. Kombination med en C-vitaminrig råvare kan være nyttig i et varieret måltid.
Sådan vælger du frisk spinat
Vælg spinat med friske, grønne og spændstige blade. Undgå poser med meget kondens, slimede blade eller store mørke områder.
Babyspinat er velegnet til rå retter, mens almindelig spinat er god til tilberedning.
Hvis spinaten skal i en varm ret, behøver bladene ikke være helt ensartede i størrelse, da de hurtigt falder sammen under opvarmning.
Spinat i måltidskasser
Spinat passer godt i måltidskasser, fordi den er hurtig at tilberede og kan give ekstra grønt til mange forskellige retter.
Den bruges ofte i cremede pastaretter, lasagne, karry, wok, tærter og retter med laks eller kylling. Frisk babyspinat kan også bruges direkte i bowls og salater.
Har du spinat til overs fra en måltidskasse, kan den bruges dagen efter i en omelet, smoothie, pastaret eller suppe. Frisk spinat, som du ikke når at bruge, kan også fryses.
Find måltidskasser med friske råvarer
Spinat indgår i mange måltidskasser sammen med grøntsager, pasta, ris, kylling, fisk og plantebaserede ingredienser. Her kan du sammenligne aktuelle måltidskasser og se priser, udvalg og leverandører.
Ingen anmeldelser
Ingen anmeldelserLæs anmeldelser
På Måltidsbarometeret.dk gør vi det nemmere at finde relevant og overskuelig information om råvarer og måltidskasser. Vi lægger vægt på oplysninger om blandt andet anvendelse, opbevaring og næringsindhold.
Nogle sider indeholder reklamelinks til samarbejdspartnere, som kan give os provision. Det koster ikke ekstra for dig, og vi viser ikke nødvendigvis alle tilbud på markedet. Læs mere om hvordan vi tjener penge .
Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i bl.a. formidling af måltidskasser og lån, tv-pakker, bredbånd/telefoni og A-kasser. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.