Græskar

Græskar er efterårets ubestridte stjerne i køkkenet – farverig, sød og utrolig alsidig. Fra cremet græskarsuppe til ovnbagte både er græskar en grøntsag, der både mætter, smager godt og giver masser af farve på tallerkenen. Den dukker ofte op i måltidskasser i efterårsmånederne, hvor den er i sæson og på sit bedste. Her får du overblikket over de forskellige slags græskar, hvad de kan bruges til, hvordan du opbevarer dem, og hvilke vitaminer og mineraler de giver.

Botanisk set er græskar faktisk en frugt, men i køkkenet behandler vi det som en grøntsag. Det orange frugtkød er sødt og nøddeagtigt, og netop sødmen gør græskar til en taknemmelig råvare, der kan trække i både den fyldige, krydrede og den søde retning.

Skrevet og gennemgået af Per Andersen – 25 års erfaring med måltidskasser, abonnementer og digitale løsninger

Læsetid: 2 min.Opdateret: 2. oktober 2026

Fakta om græskar

• Sæson: Efterår – typisk september til november, med oktober som højsæson.
• Kalorier: Lav – omkring 26-40 kcal pr. 100 gram afhængigt af sort.
• Rig på: Betacaroten (forstadie til A-vitamin), C-vitamin, kalium og kostfibre.
• Opbevaring: Et helt græskar holder sig i uger til måneder køligt og tørt.

Typer af græskar

Der findes mange slags græskar, og de egner sig til forskellige ting. De mest almindelige i det danske køkken er:

• Hokkaido – det mest populære spisegræskar. Skrællen kan spises, så du slipper for at skrælle, og smagen er sød og nøddeagtig.
• Butternut – pæreformet med fast, sødt kød. Skal skrælles, men er nem at håndtere.
• Muskatgræskar – stort og aromatisk, ofte solgt i både.
• Spaghettigræskar – kødet trevler sig som spaghetti efter tilberedning.

De store, orange Halloween-græskar er derimod mest til pynt og udskæring – de kan godt spises, men smager og mætter sjældent lige så godt som et hokkaido.

Hvad kan græskar bruges til?

Græskar er fantastisk alsidigt og kan bruges i både varme og søde retter:

• I cremet græskarsuppe – efterårets klassiker, gerne med ingefær og kokosmælk.
• Ovnbagt i både eller tern med olie, salt og krydderier som sprødt tilbehør.
• I karry, risotto og gryderetter, hvor sødmen balancerer stærke krydderier.
• Som puré eller mos – også som en af de første grøntsager i babymad.
• Græskarkernerne kan ristes og bruges som sprødt drys eller snack.

Fordi græskar er plantebaseret og mættende, er det en oplagt råvare i vegetariske måltidskasser og i efterårets grønne retter. Leder du efter inspiration, finder du idéer under madlavning og opskrifter.

Sådan opbevarer du græskar

Et helt, uskåret græskar er en af de mest holdbare grøntsager, du kan have liggende. Opbevaret køligt, tørt og mørkt – for eksempel i et bryggers, en kælder eller et køligt skab – holder det sig i flere uger og ofte adskillige måneder. Hokkaido er særligt robust. Du behøver altså ikke bruge køleskabsplads på et helt græskar.

Når du først har skåret græskarret op, skal det i køleskabet. Pak snitfladen tæt ind, og brug det inden for cirka tre til fire dage. Vil du gemme det længere, kan du fryse græskarret – enten i rå tern eller kogt og blendet til puré, klar til suppe en travl hverdag.

Bedst i temperatur: Et helt græskar opbevares bedst ved cirka 10-15 °C – altså køligt, men ikke i køleskab. Udskåret græskar hører derimod til i køleskabet ved 2-5 °C.

Sådan tilbereder du græskar

Hvor meget forarbejde græskarret kræver, afhænger af sorten. Hokkaido skal ikke skrælles – du skærer det blot i både eller tern, skraber kernerne ud og tilbereder det med skræl. Butternut og muskatgræskar skal derimod skrælles. Kernerne skrabes ud i alle tilfælde, men kan gemmes, skylles og ristes i ovnen til en sprød snack. Græskar bliver ekstra sødt og fyldigt, når det ovnbages ved omkring 200 °C, hvor varmen karamelliserer de naturlige sukkerstoffer. Det er typisk klar på 20-30 minutter, afhængigt af størrelsen på stykkerne.

Vitaminer og mineraler i græskar

Græskar er kalorielet og alligevel næringsrigt, og det orange frugtkød er et tydeligt tegn på det høje indhold af farvestoffer. Det bidrager især med:

• Betacaroten – giver den orange farve og omdannes i kroppen til A-vitamin, som er vigtigt for syn, hud og immunforsvar.
• C-vitamin – bidrager til immunforsvaret og optagelsen af jern.
• Kalium – hjælper med at regulere væskebalance og blodtryk.
• En smule E-vitamin og flere B-vitaminer.
• Kostfibre, der giver mæthed og hjælper fordøjelsen.

Græskarkernerne fortjener en ekstra bemærkning: de er rige på magnesium, zink, protein og sunde fedtsyrer, så det kan betale sig at riste dem frem for at smide dem ud. Samlet set er græskar en billig, holdbar og mættende måde at få mere farve og næring ind i efterårets måltider. Vil du læse mere om en varieret kost, finder du gode råd hos Fødevarestyrelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Græskar i din måltidskasse

Vil du have efterårets græskar og andre gode sæsonråvarer serveret med færdige opskrifter, kan du sammenligne måltidskasser fra de forskellige udbydere og finde den, der bruger de bedste råvarer, når sæsonen er på sit højeste.

Se også vores råvareguide til squash.

Måltidsbarometeret.dk er en uafhængig sammenligningstjeneste. Indholdet er til generel information og er ikke sundhedsfaglig rådgivning. Priser, sæson og vilkår kan ændre sig, så tjek altid de aktuelle oplysninger hos udbyderen.

Per Andersen( Direktør og stifter )

Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i bl.a. formidling af måltidskasser og lån, tv-pakker, bredbånd/telefoni og A-kasser. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.